torsdag den 7. december 2017

7. december 2017. Lokal Julehave hos Henriette.

Mit sidste indlæg handlede om et besøg i Fru Pedersens julehave.
Onsdag var jeg igen på besøg i en julehave, denne gang noget tættere på, nemlig i Fjerritslev.
Den lokale havekreds Hjortdal_Fjerritslev Havekreds havde for første gang et arrangement med åben julehave. Det er Henriette og Klaus fra Fjerritslev, der har pyntet deres have op til jul.
Haven er åben onsdag og torsdag fra klokken 16 til 20 og jeg var på besøg et par timer onsdag.
Det var en virkelig god oplevelse. Hele haven emmer af jul med mange flotte opstillinger og sjove indfald. Ud over alle de fine ting i haven, var der mulighed for at gøre en god handel. Der var både noget til ganen og til øjnene. Der blev lavet pandekage over bål, man kunne købe kaffe og kage, kager til at tage med hjem, flotte dekorationer, beton og spændende loppefund fra en lokal genbrugsforretning som hedder Brix Mix (kommer man i nærheden af Fjerritslev er den virkelig et besøg værd)
Jeg var der først klokken 16.30, så mine billeder er lidt mørke, men jeg synes godt man kan fornemme den dejlige stemning og de mange lys.

 Et par fine rensdyr tager imod.

 Juletræ i mælkejunge, jeg synes det er så fint med de røde kugler, lyset kan skinne i.

 Dekoration i en krukke.

 Haven har en flot pergola og den var pyntet med røde julekugler

 Et af de fine loppefund, en gammel trækælk havde fået en glad julegris op og køre :-)

 Betonpakker og nisser.

 Flere pakker.

 Den her kunne jeg ikke stå for. Meget enkelt med hønsetråd viklet omkring et lille fad og bundet sammen foroven. Den var fyldt med kogler og en lyskæde. 

 Havebordet er dækket med lys, moskugler, nisser og Juleroser

Fint lystræ med dekoration under.

Det var en dejlig aften og fordelen ved, at det er lokalt er, at man møder mange kendte mennesker.
Haven var godt besøgt og jeg tror mange fik nogle ideer med hjem og ikke mindst lyst til selv, at lave lidt lys og pynt i haven i den mørke tid, så haven også bliver brugt på denne tid af året.
Jeg fik i hvert fald endnu mere lyst til at få pyntet op, så jeg ved godt hvad den næsteweekend skal bruges til :-)